Digte af Louise
Tøvejr:
Knopskud springer frem
Under min sjæls gamle skygge.
Stammens evige søgen efter en kilde
er lykkedes.
Og selvom årene kan tælles
i flæng på tværs af træet,
rækker livet bagud
og henter ungdommelig energi.
Smiler til den fremmede,
som ikke aner et twist
af trykket smerte i mit blik.
Det er tøvejr
og troen blæser nu kynisme
og afmagt omkuld,
som på en efterårsdag.

Haven
Mælkebøtter gror over alt, selv i vores have.
Min far har en græsslåmaskine. Den kapper hovederne af mælkebøtterne.
Det ligner en blodig slagmark. Mælkebøtterne græder hvide tårer.
- Man skal ikke græde over spildt mælk, siger min far.