Christine Centeret

Jeg er vokset op under kaotiske forhold.

Der var ingen nærhed eller følelsesmæssig omsorg over for mig. Som oftest følte jeg, at jeg var i vejen. I min familie var det bandlyst, at børn sagde deres mening, så jeg blev en nikkedukke.

Da jeg kom i puberteten, misbrugte min far mig. Indtil da var han den eneste, jeg havde fået positive og trygge følelser fra. Nu brød min verden sammen. Det, der før var trygt blev med ét forvandlet til fare. Fra da af blev skyld og skam de følelser, der fyldte mit liv. Jeg blev flov over, at jeg var fuldt udviklet som kvinde. Holdt op med at bruge kjole, nederdel og sminke. At vise sig som kvinde kunne misforstås, og mænd ville sikkert tro, at jeg var ude på noget. Jeg gjorde mig kønsløs og turde ikke nærme mig en mand i lang tid. I dag, mange år efter, har jeg stadig problemer over for mænd, og jeg bruger stadig ikke kjole. Ikke engang juleaften. De få gange jeg har taget en kjole på, har jeg følt mig som en luder.

Jeg føler stor lede ved min krop. Den er grim, ulækker og snavset. I perioder går jeg i bad op til fire gange dagligt. Skrubber snavset væk og bliver nærmest hudløs.

Jeg tror min incesthistorie er atypisk. Nok oplevede jeg omsorgssvigt i min barndom, men der var ingen seksuelle overgreb. Det skete først da jeg var sytten år, og det betød, at jeg fik mit psykiske knæk. Efter flere selvmordsforsøg og selvskamfering blev jeg indlagt på psykiatrisk hospital. Jeg var indlagt i halvandet år. På hospitalet undrede man sig over, at jeg var så fikseret i mit forhold til min far, men i øvrigt borede man ikke dybere i det. Den gang var incest ikke noget, man tog alvorligt, og det hele blev derfor pakket ned i glemmebogen. Fra da af, gik livet ud på at overleve.

Tyve år gik der, før masken krakelerede, og jeg kom i terapi. Jeg var i mellemtiden blevet gift og havde fået to børn. At mit ægteskab stadig holder, og at mine børn er på vej ud i livet som rimeligt helstøbte mennesker tilskriver jeg terapien.

Trines incest-weekend

Jeg var så glad!

Far havde ringet og sagt, at han ville besøge mig. Jeg var blevet ansat som ung pige i huset og skulle være alene hjemme med den lille. Tænk, jeg var alene hjemme, og far ville bruge to dage på at besøge mig. Det var som at vandre på en sky af glæde. Utroligt at han ville bruge så meget tid på mig!

Far kom. Jeg var lykkelig. Han var så glad og optimistisk. En god stemning.

Da den lille var lagt i seng, skulle vi rigtigt hygge os. Far fandt glas og flasker frem. "Voksenaften" skulle vi have. Jeg skulle smage på de forskellige flasker og følte mig meget voksen. Jeg havde aldrig før drukket sprut på den måde. Så begyndte far at tale. Han fortalte mig om alle de tanker, han havde gjort sig om mig. Han talte om, hvor hårdt jeg havde haft det, og om hvilken ensomhed jeg måtte have levet med. Det føltes mirakuløst, at netop min far pludselig forstod det hele. Så jeg begyndte at tale og tale. Om hvordan det havde været at være mig. Imens fyldte far glassene op igen og igen. Alt føltes så trygt og godt, og han forstod mig. Det var vidunderligt at kunne betro sig til ham om min ensomme og vanskelige barndom.

Pludselig vandrede farligheden gennem stuen, uden at jeg kunne se den. Far drejede samtalen. Han begyndte at tale om sex. Jeg fniste bare. Jeg var så opfyldt af hans forståelse, at jeg ikke tænkte selv. Han talte om mere og mere intime ting. I mig var der kun varme følelser og ingen stopklodser.

 Pludselig lå vi i min seng. Far var alle steder. Tungen alle vegne. Drifterne løb med. Så blev alt tåget og sort.

Næste morgen stod den lille og hev i min dyne. "Vågn op", sagde han. "Din kæreste ligger og sover i min fars og mors seng". Mit hoved dunkede, og min tunge føltes som sandpapir. Alt i mig var lammet. Den lilles bemærkning fik mig til at gå i chok. Noget vildt, farligt og voldsomt var hændt. Far bemærkede min uro, og han foreslog, at jeg skulle bede om fri, så snart den lilles familie kom hjem. Så kunne ham og jeg tage på hotel og få talt ud.

Jeg fik fri, og vi tog på hotel. Dobbeltværelse, dobbeltseng.

Der var nye flasker. Far brugte tandglassene og bød til. Jeg rystede på hovedet. Ville ikke mere. Slut. Ikke mere til mig.

Så begyndte far at tale. Han talte og talte. Talte om sin ensomhed. Hvor svært det altid havde været at være ham. Om hvor stor en hæmsko jeg havde været for ham, efter min mor var død. Om hvor meget jeg havde ødelagt for ham, da jeg var lille. Min eksistens havde forhindret ham i at få kærlighed og andre kvinder. Hans liv havde været en lang række af forsagelser, og jeg skyldte ham en masse.

Han bad mig komme op i dobbeltsengen. Jeg var bange og skjulte mig under dynen. Far talte om sex og samleje. Ville at vi skulle. Jeg rystede på hovedet og kikkede ned i dynen. Far foreslog, at jeg suttede på hans pik. Min hals snørede sig sammen. Jeg kunne ikke. Så foreslog han, at jeg brugte hånden til hans stive pik. Min forsvarsmur bristede. Det var umuligt at slippe uden om. Min hånd på det ulækre. Mine øjne var lukkede. Tænk at noget kunne være så grimt. Med ét flød det ud. Noget ækelt, varmt og vådt. Jeg hev hånden til mig. Klister. Hen til håndvasken og lade vandet løbe. Renses. Satte mig på stolen ved siden af håndvasken. Klamrede mig til sædet. Min mave bølgede.

Så begyndte far at skælde ud. Tænk at jeg tog sådan på vej. Dette var jo ingenting i forhold til natten før. Da havde jeg været helt liderlig, sagde han. Lige som min mor i sin tid. På det punkt lignede vi hinanden.

Han sagde også, at det vi foretog os var noget der foregik i alle familier. Det var ganske almindeligt, og derfor regnede han sandelig med, at vi skulle fortsætte med at dyrke sex sammen fremover. Inden i mig var der ingen ord. Alt var tomt. Alt gyngede under mig. Til sidst fik jeg fremstammet et "nej". Jeg ville ikke fortsætte med et seksuelt forhold til ham. Han lyttede til mig, og jeg måtte derefter love, at jeg aldrig ville fortælle nogen om det, der var sket mellem os. Jeg gemte mig derefter under dynen og ventede på nattens komme.

Kaos.

Jeg elskede ham så højt, min far. Havde tillid til ham. Vi var et kød og blod, og vi hørte sammen. Indtil nu havde han været den jeg stolte på, og derfor var der ingen grænser for min kærlighed til ham. Nu havde jeg med et mistet ham. Mistet det alt sammen. Den person jeg havde levet i kraft af, var ikke den, jeg troede. Min far var ikke den gode far. Han var ikke den far, der passede på mig og beskyttede mig. Han ville noget grimt og ækelt med mig. Han benægtede at noget var forkert.

Tilbage var kun mig selv til at bære skylden, byrden og det forkerte.

Blodskam.

Alene i snavset.

Det der før var kærlighed eksisterede ikke mere. Kærlighed var blevet noget farligt. Drifter var beskidte. Aldrig nogensinde blive kvinde. Aldrig mere kjole og nederdel. Det var farligt at være menneske. Farligt at være datter. Den weekend dræbte far noget inde i mig. Noget jeg ellers havde følt var ægte og rent - tillid. Nu var tilliden brudt. Den eksisterede ikke mere.

Et skrig blev siddende i min hals. Sex var indbegrebet af noget ækelt.

Næste morgen fulgte far mig hen til S-toget. Da vi nåede frem, vente han sig bare om og gik. Måske var han vred? Jeg stirrede efter ham, men det var en lettelse at se ham forsvinde. Jeg var fri, troede jeg. Men nej. Han blev siddende inden i mig. En knude. En uløselig knude der indeholdt al min kærlighed, længsel og mit savn. Det mest dyrebare jeg havde haft havde jeg tabt. Jeg var svigtet og udnyttet. Noget vigtigt og godt var blevet til noget afskyeligt og ækelt - min FAR.

En skamfølelse bredte sig. Skam over det der var sket. Skam over mit indre kaos.

Hvorfor skulle jeg dø så meget?

Farvel far.goddag mit hjertes hjemløshed.goddag ensomhed.goddag skam.goddag skyld.goddag angst.goddag.ene og alene.ALENE