Christine Centeret

skolebakken 5
Christine Centeret er en åben, anonym rådgivning for mennesker, der har været udsat for incest eller andet seksuelt misbrug i barndommen. Her kan du komme i kontakt med en tidligere incestberørt rådgiver. Rådgivningen er nonterapeutisk, men du kan altid få en snak om de problemer, du tumler med her og nu. Vi kan også hjælpe dig i terapi hos en af vore eksterne terapeuter. Rådgivningen er åben for kvinder, mænd, pårørende og andre, der har interesse i emnet. Husk, du er altid sikret fuld anonymitet

Seneste arrangement

Venner

 

 

Det bedste, du kan gøre for at støtte incestoverleveren, er blot det at være til stede. Lytte til frustrationerne og fortvivlelsen. Du skal blot lægge ører til. Vise, at du tror på hende og accepterer hendes situation.

Du skal ikke grave hendes historie op eller gå i detaljer. Det skal der en terapeut til. Vær dig selv. Vis din accept og din omsorg. Det kan være, at du føler dig magtesløs og ikke synes, at du er til nogen hjælp. Tro mig, den største hjælp er en, der blot vil lytte. Den største gave du kan give er et par lydhøre ører. Du kan ikke gøre det, der skete engang ugjort. Du kan ikke ændre historien, men du kan være sammen med hende, nu hvor hun slider med det traumatiske.

En god ide vil være at læse noget om emnet, så du bedre kan få indsigt i incestoverleverens verden. Grethe Thestrup har skrevet et lille hæfte "Incest", som både er overskuelig og informativt. Eva Hildebrandt har skrevet et par gode fagbøger om emnet, det samme har Beth Grothe Nielsen. Winnie Sternberg har skrevet en personlig beretning i bogen, "Schh.. det er jo lige mig". At indhente informationer om emnet er en god måde at vise din omsorg på. Det vil vække glæde hos incestoverleveren. Hun vil føle sig værdifuld, når du vil bruge tid på at læse om hendes problematik. Bøger om incest kan lånes på biblioteket.