Christine Centeret

Svar til pårørende, skoleelever og studerende

1. Hvad fik jer til at arbejde med incest (og hvornår)?
2. Hvad er ofrenes største psykiske problem?
3. Er incest det samme som pædofili?
4. Hvor går grænsen mellem kropskontakt og incest?
5. Hvorfor tør børn, der bliver udsat for incest, ikke sige det til nogen?
6. Hvor mange om året bliver ca. udsat for incest?
7. Hvor mange melder det?
8. Hvem gør det? (Er det fædre, mødre, stedforældre eller onkler og tanter)?
9. Hvilken aldersgruppe gør det?
10. Hvilken aldersgruppe bliver udsat for det?
11. Hvad sker der med børnene i fremtiden?
12. Hvad er forskellen på vold og incest?
13. Hvordan hjælper man barnet?

ad.1. Hvad fik jer til at arbejde med incest (og hvornår)?

Vi har alle arbejdet med incest i længere tid og også arbejdet med terapi i op til ti år. Alle medarbejdere har været tilknyttet et incestcenter i flere år. Medarbejderne har oplevet incest tæt på, vi har alle gennemgået længerevarende terapi og har nu kræfter til at yde en indsats for at informere om incest.

ad.2. Hvad er ofrenes største psykiske problem?

En incestoverlever har mistet sit selvværd og sin selvtillid, har svært ved at have/få tillid til andre og lever med skyld og skam som følge af det seksuelle overgreb.

ad.3. Er incest det samme som pædofili?

Pædofili er voksne der retter deres seksualitet mod børn. Disse pædofile forsøger at komme i kontakt med børn og opbygge et tillidsforhold. De kan forsøge at skabe kontakt til barnet via internet, foreningsarbejde, job mv. Når vi taler om incest er det nære familiebånd. Far/datter stedfader/steddatter osv. Krænkeren prøver her at få dækket sit kærlighedsbehov via barnet. Ofte er krænkeren meget meget glad for barnet og barnet er knyttet til krænkeren med kærlighedsbånd. Det er mange gode følelser, men desværre er den kærlighed som krænkeren viser totalt forkvaklet.

ad.4. Hvor går grænsen mellem kropskontakt og incest?

Knus, kram og kærlighed er vidunderlig for et barn og vil styrke dets selvværd. Grænsen går, hvor den voksne oplever seksuelle drifter i kontakten. Da er det den voksnes ansvar ikke at følge denne drift. Den voksne skal da trække sig, foreslå at de læser en bog sammen, går en tur eller ganske enkelt foretager sig noget andet sammen med barnet, for at barnet ikke føler sig afvist

ad.5. Hvorfor tør børn, der bliver udsat for incest, ikke sige det til nogen?

Det er rigtigt at mange børn ikke tør fortælle om, at de bliver seksuelt misbrugt. Nogle fortæller om det, mens de stadig er børn, men oftest først efter, at det har stået på i mange år. Andre fortæller først om det for første gang, når de er blevet voksne. Børn som er trygge i deres egen familie, men bliver seksuelt misbrugt af en fremmed person, som de ikke kender på nogen måde, har lettere ved at fortælle om, at de er blevet seksuelt misbrugt. Men selv da kan de godt få en følelse af, at de selv har gjort noget forkert, som gjorde, at de blev misbrugt. Hvis man føler sig skyldig og flov over, det der er sket, kan det godt være svært at skulle fortælle det til nogen. Forældre kan også have svært ved at tro på deres barn, fordi det er svært for dem at forestille sig, at noget så forfærdeligt kunne ske for deres barn. Når alle helst bare vil have, at det ikke er sandt, så er det svært for et barn at blive ved med at holde fast i, at der er sket noget slemt. Det er endnu sværere at fortælle om, at man bliver seksuelt misbrugt, når personen er én man kender godt og har tillid til, eller når det er én, man er i familie med. Alle børn har brug for kærlighed og omsorg for at udvikle sig til velfungerende mennesker. Det er et urinstinkt, der ligger i børn fra de er helt spæde, at uden omsorg fra voksne så overlever man ikke. Spædbørn har en hel masse instinktive måder at være på, som går ud på at sikre sig forældrenes kærlighed og omsorg; såsom at smile og lave øjenkontakt. Hvis et barn ikke får kærlighed af sine forældre, så bruger de en masse energi på at finde det hos andre voksne. For kun ved at blive elsket, bliver et barn bekræftiget i at det er noget værd. Når en dag den voksne, som barnet elsker og stoler på, begynder at gøre grimme seksuelle ting ved én, som man ikke forstår, så gør det ondt på flere måder. Det gør meget ondt i kroppen, og det er så ubehageligt. Men det, der føles fuldstændig livstruende, er tanken om ikke længere blive elsket og få omsorg. Derfor kan barnet ikke støde den voksne fra sig. Mange gange overbeviser barnet sig om, at der er noget i vejen med det, fordi barnet ikke kan lide det. Når den voksne siger, at han gør det, fordi han elsker barnet, så må det jo være rigtigt. Derfor siger barnet det ikke til nogen, og selv når det bliver gammel nok til at forstå, at sex mellem børn og voksne er forkert, er skammen og skylden så stor, at det forbliver usagt - en hemmelighed. Mange pædofile bruger også trusler for at få barnet til at holde mund. Der kan trues med vold mod barnet selv eller nogen, det holder af. Pædofile er meget gode til at få børn til at føle sig medskyldige og truer f.eks. med, at hvis nogen finder ud af det, vil politiet komme efter barnet, og barnets familie vil blive sure på ham eller hende.

ad.6. Hvor mange om året bliver ca. udsat for incest?

Det er svært at sætte tal på, hvor mange, der bliver udsat for incest om året. Men vi ved at ca.10% af børn og unge op til 18 år bliver seksuelt misbrugt. Halvdelen af disse overgreb foregår inden børnene er 12 år.

ad.7. Hvor mange melder det?

Der er flere og flere, der anmelder det. Incest og seksuelt misbrug mod børn er en af de eneste forbrydelser, der er et stigende antal anmeldelser af. Men desværre er der stadig mange flere, der er udsat for det end de, der melder det. Det er meget svært at skaffe direkte beviser for det seksuelle misbrug, og derfor afviser retten at tage mange sager. Det er meget hårdt at skulle gå igennem en retssag, især hvis retten ikke mener, at der er beviser nok til at dømme krænkeren. Dette afholder mange fra at anmelde det.

ad.8. Hvem gør det? (Er det fædre, mødre, stedforældre eller onkler og tanter)?

Svaret er, at alle mulige tænkelige gør det. inden for familien er det f.eks. fædre, mødre, stedforældre, onkler og tanter. Det er også meget typiskt bedsteforældre eller ældre voksne søskende, fætre eller kusiner. Ud over familien er det ofte voksne som børn har meget kontakt til i hverdagen. Pædofile vælger med vilje et job, hvor de har meget kontakt til børn. Det kan være børnehave eller fritidspædagoger, skolelærer, ledere af fritidsinteresser af alle slags osv. Størstedelen af pædagogerne, lærerne og fritidslederne er selvfølgelig ikke pædofile, og pædofile kan også have al mulig slags andet arbejde. Der er flest mænd, som misbruger børn seksuelt, men der er også mange kvinder, som gør det.

ad.9. Hvilken aldersgruppe gør det?

Alle aldersgrupper gør det. En mand der har misbrugt sine egne børn, vil tit fortsætte med at misbruge sine børnebørn eller en ny samlevers børn. Det eneste, der synes at stoppe pædofile i at misbruge børn seksuelt, er, at de ikke har adgang til børn, eller at de kommer i medicinsk eller psykologisk behandling. Børn kan også misbruge hinanden eller mindre børn. Det er naturligt for børn at lege sexlege og udforske deres egne og andres kroppe. Børn har også en seksualitet, men den er meget forskellig fra en voksens seksualitet. Voksne skal ikke på nogen måde udleve deres seksualitet sammen med børn, selv om det er naturligt for børn at være nysgerrige. Børn, som bliver seksuelt misbrugte af en voksen, får ødelagt deres barneseksualitet og kan derfor gentage nogle af de samme "voksenseksuelle" handlinger overfor mindre børn. På den måde kan børn godt komme til at misbruge andre børn seksuelt.

ad.10. Hvilken aldersgruppe bliver udsat for det?

Lige fra man er spædbarn og indtil den der krænker én dør, kan man blive udsat for incest. Der er eksempler på at børn helt ned til 1 –2 års alderen er blevet voldtaget, eller spædbørn som har fået stukket en finger i skeden eller fået misbrugt deres sutterefleks, (spædbørn vil sutte på alting, du putter i munden på dem), til at sutte på en voksen mands tissemand. Men der er f.eks. også voksne kvinder i 20´erne, 30´erne, 40´erne osv., der fortsat bliver misbrugt af deres fædre. En grund til at en voksen kvinde går med til det, kan f.eks. være at hendes far truer med at starte med at misbruge hendes egne børn.

ad.11. Hvad sker der med børnene i fremtiden?

For nogle børn bliver det seksuelle misbrug opdaget, mens de stadig er børn. Hvis barnet får hjælp af en psykolog, kan han eller hun arbejde med at få det godt igen. Mange går alene med det i mange år. Det er en naturlig reaktion for de fleste, at man fortrænger det. Det vil sige at mange aldrig tænker på det og faktisk ikke kan huske det. På den måde prøver man at slippe for, at skulle have med det at gøre, fordi det gør ondt langt ind i sjælen. Men selv om det lykkes én ikke at tænke på det, så er man alligevel deprimeret, angst, eller er vred på alt og alle, eller man kan ikke koncentrere sig om sit arbejde eller studie osv. Der kan gå mange år på den måde, men de fleste begynder på et eller andet tidspunkt at huske ting fra de seksuelle overgreb. Det sker gerne, når man af den ene eller anden grund har fået lidt mere tryghed i sit liv og har en smule overskud. Så kan man ikke holde de forfærdelige ting på afstand mere. Mange får hjælp fra en psykoterapeut eller psykolog til at bygge deres liv op igen. Det er hårdt arbejde og kan tage lang tid, men langt de fleste får det bedre. 

ad.12. Hvad er forskellen på vold og incest?

Det er svært at sætte en skarp grænse mellem vold og incest. Der er selvfølgelig børn som bliver groft slået af deres forældre uden at blive seksuelt misbrugt, og de er udsat for vold og ikke incest. Det er en frygtelig ting ikke at kunne føle sig tryg, fordi man ikke ved hvornår der vanker øretæver igen. Og det gør ondt når en forælder, der burde elske én, slår én. Der findes voldelige og ikke voldelige krænkere, men egentlig er seksuelt misbrug altid vold mod et barn. Måske er det ikke altid direkte fysisk vold, men det er altid følelsesmæssig vold. Også selv om det er en teenager, der af en pædofil bliver manipuleret til at tro, at han eller hun bare lærer at være seksuel, så er det stadig grov vold. Pædofile bruger ofte deres overlegenhed som voksent menneske og udsøger sig et barn, der er usikker og mangler opmærksomhed og kontakt. De arbejder målrettet på at vinde barnets tillid og omgivelsernes accept for at få en position, hvor de kan manipulere barnet til sex uden at bruge fysisk vold. Det er grov følelsesmæssig vold. For nogle krænkere er den fysisk vold en vigtig del af at misbruge et barn seksuelt. For andre er det meget vigtigt at tro på, at de blot er "kærlige" over for barnet. De har en idé om, at barnet nyder det og tvinger f.eks. barnet til at sige, hvad han eller hun bedst kan lide. For barnet er tanken om, at noget af det skulle være dejligt jo helt absurd, og det er svært at finde på noget at sige. Det er meget svært for et barn at rumme at det er den samme person som misbruger én, som også viser én kærlighed og ømhed. Det er fuldstændigt ødelæggende for et menneske på den måde at få kærlighed og misbrug knyttet sammen. Man lærer at knytte sig til mennesker der også gør én ondt, fordi man ikke tror, at man kan få kærlighed uden også at blive misbrugt. Selv om volden ikke behøver at være central i det seksuelle misbrug, så er det igen grov følelsesmæssig vold at ødelægge et barns naturlige udvikling på denne måde.

13. Hvordan hjælper man barnet?

Man kan godt blive både vred og ked af det og føle sig magtesløs, når man hører om at der sker så mange forfærdelige og uretfærdige ting mod børn. Især når man ved, at det er børn som én selv, der måske går på ens egen skole, og at de har svært ved at få nogen hjælp. Vi er vant til at gøre noget ved de ting, der er uretfærdige og gør os vrede. Det er næsten ikke til at holde ud, at man ingenting kan gøre. Derfor skubber man det nogle gange væk for at blive fri for sine egne ubehagelige følelser. Man tænker, at det er nok ikke så slemt, eller det har i hvert fald ikke noget med mig at gøre. Både voksne og børn kan reagere på den måde. Men det er godt at så mange som muligt ved noget om incest og ser i øjnene at det er et stort problem i vores samfund. På den måde hjælper det børn, som bliver seksuelt misbrugt, til at vide, at de ikke er de eneste, at de ikke er alene om at have oplevet seksuelt misbrug, og at det på ingen måde er deres skyld. Den voksne har altid ansvaret uanset hvad. Og det hjælper os til at tro på børn, når de kommer og fortæller, at de er blevet seksuelt misbrugt. Det vil gøre det meget sværere for pædofile, der seksuelt misbruger børn, at holde det hemmeligt. På den måde hjælper man ved bare at vide noget om incest. OM AT HJÆLPE EN MAN KENDER Man skal ikke sige "ja" til ikke at sige det til nogen, hvis en kammerat kommer og fortæller, at han eller hun bliver eller er blevet seksuelt misbrugt. Det er alt for svært at gå med alene, og man er nødt til at sige det til en voksen, der kan hjælpe kammeraten med at få hjælp. Dette gælder også selvom man har sagt "ja" til at holde på en hemmelighed.